10-06-2011
I arbejdet med optimering af forsyningskæden har Langebæk Logistik gennem årene konstateret en svaghed ved traditionel SCM: En manglende sammenhæng mellem den langsigtede strategi og virksomhedens daglige drift.
For at lukke hullet mellem fremtid og nutid har vi udviklet Operationel SCM; en praktisk tilgang til begrebet, der optimerer udbyttet af investeringer i forsyningskæden.
Fornyelsen af logistikfunktionen haft enorm indflydelse på konkurrenceevnen for en stor del af de virksomheder, der har taget den til sig. For andre har SCM, som endnu et i rækken af populære managementbegreber, været et dyrt og knapt så succesfuldt bekendtskab. Det sidste er en af de mulige konsekvenser af, at virksomhederne har flyttet fokus fra det operationelle til det strategiske. Men de to aspekter kan kombineres.
|
Målet med operationel SCM er
|
De strategiske tanker er naturligvis uundværlige; de angiver retningen for virksomhedens overordnede udvikling, og for hvordan forsyningskæden underbygger forretningen. Men der skal mere til for at flytte virksomheden i den ønskede retning. Det kræver et grundigt kendskab til detaljerne. Strategi, struktur og styring ikke er separate områder men indbyrdes afhængige ledelsesopgaver, og hvis der mangler sammenhæng, kan selv den mest omhyggeligt lagte strategi vise sig at være utilstrækkelig.
Operationel SCM er helt grundlæggende en systemisk tilgang til SCM med fokus på de tre førnævnte niveauer. Det handler om at forstå, hvordan beslutninger på det ene niveau påvirker mulighederne på de andre niveauer. Denne tilgang gør det muligt at klarlægge, hvordan en virksomhed præsterer igennem hele forsyningskæden og identificere de områder, hvor en koncentreret indsats vil give den største gevinst i forhold til virksomhedens væsentligste succeskriterier.
Helt overordnet er det et spørgsmål om at afdække ressourcekravene – medarbejdere, teknologier, anlæg og kapital – i forbindelse med forestående beslutninger ved at skabe gennemsigtighed over de forskellige flows i forsyningskæden. Desuden at identificere de relevante mål og implementere de nødvendige målesystemer. Vores erfaring er, at Operationel SCM øger sandsynligheden for at realisere de ønskede resultater af en givet investering. Fordelene er til at føle på: større indsigt i virksomhedens ressourcebehov, større overblik over forsyningskæden igennem præcise performancemålinger, optimal prioritering af indsatsområder samt en komplet implementering af konkrete tiltag.
Vi udviklede Operationel SCM, fordi virksomheder kun sjældent har behov for rene strategiydelser. I de fleste tilfælde er deres erkendte behov af meget praktisk karakter. En given virksomhed er motiveret af en problemstilling, hvor løsningen ikke ligger lige for. Ofte har virksomheden en idé om, hvordan problemet skal løses, men mangler selv redskaberne eller ressourcerne til at komme videre fra tanke til handling. De henvender sig således med temmelig konkrete forventninger til udfaldet af samarbejdet, hvad enten det er nyt lager eller optimerede vareflow. I den situation er det vores ansvar som rådgivere at åbne virksomhedens øjne for de muligheder, de ikke selv har set, og sætte dem i stand til at træffe den optimale beslutning i forhold til forretningsvilkår og forventninger til fremtiden.
Den operationelle tilgang til til Supply Chain Management afgørende for at få afdækket alle de relevante detaljer. Vi stiller spørgsmål, der kan virke ligetil, men som virksomhederne alligevel kan have svært ved at svare på: Hvad er vores varers beskaffenhed? Har vi plads til dem i de eksisterende faciliteter? Hvordan skal vareflowet være? Hvor mange medarbejdere skal vi bruge? Hvad vil der ske over de næste tre til fem år, som vi skal tage højde for allerede nu? Svarene er indbyrdes afhængige, hvilket er den primære grund til, at beslutninger og strategi og struktur i forsyningskæden nødvendigvis skal være funderet i en dyb forståelse for detaljerne i driften.
Læs også:
Langebæk Logistik A/S Gydevang 24 DK-3450 Allerød CVR 16583847 Telefon +45 44 95 55 55 info@langebaek.com