07-11-2011
Vi kender det alle sammen; fejl i software forekommer og ofte med uheldige konsekvenser til følge. Nye testmetoder med realistiske computermodeller afhjælper problemer med fejl i software, reducerer risici for forsinkelse og giver bedre drift allerede fra start.
Langebæk Logistik anvender mulighederne for test af anlægsstyring, når det giver mening fx i forhold til størrelse, og der hvor vi kan se perspektiverne for vores kunder.
Erfarne automationsfolk kender udfordringerne ved indkøring af nye automationsanlæg eller omlægning af eksisterende. Fejl i styresoftware kan være kilde til ekstra arbejde, risiko for forsinket opstart og problematisk produktion med stop og udfald.
En ny generation af simuleringssoftware åbner nye muligheder for realistisk at teste software ”på skrivebordet” længe før selve indkøringen, og mens det mekaniske anlæg stadig er under opførelse. Fejl i softwaren fanges dermed meget tidligt i processen, hvor de er billige at rette og teste grundigt på ny.
Og sidst men ikke mindst:
De umiddelbare og meget håndgribelige fordele er:
Idéen er at softwaren kobles til simuleringsmodellerne på de rigtige, tekniske kommunikationsprotokoller, så styresoftwaren tror, det styrer anlægget, der endnu ikke er opført.
Anlægget vækkes til live i modelform på et tidligt tidspunkt, så alle parter kan se driften i en 3D-model og overskue anlægget under forskellige scenarier, eksempelvis normal drift, lavsæson, højsæson, spidsbelastning og forskellige mekaniske fejlsituationer. Og endelig kan projektets parter vurdere, hvorvidt anlægget kan forventes at leve op til kapacitetskrav. Dette er test, som er meget vanskelige og omkostningstunge at iscenesætte ordentligt på selve anlægget, og som kan give anledning til diskussion mellem parterne.
Også anlæggets og softwarens funktioner, virkemåde, skærmbilleder og brugerinterfaces bliver synlige for alle berørte parter meget tidligt og giver mulighed for review. En undersøgelse har vist, at op mod 55% af forhindringerne i et projekt stammer fra mangler, fejl, misforståelser og eventuelle udeladelser i specifikationer.
Teknikkerne er taget i brug på en række danske automationsprojekter hos bl.a. JYSK, Danish Crown, Dansk Supermarked, Post Danmark, COOP, Rockwell m.fl., og nytteværdierne er mange.
Softwaretest med computermodeller gør softwareudviklingen synlig for alle. Kan softwaren styre en virtuel model, er sandsynligheden stor for, at softwaren kan styre selve anlægget. Kan softwaren ikke styre modellen, er der ingen grund til at forsøge på selve anlægget, men derimod analysere og løse problemet inde på skrivebordet. Softwareudviklingen bliver således konkret og dermed styrbar.
”Virtual Commissioning”, som det betegnes på engelsk, er udbredt i Tyskland og USA og blandt store virksomheder, og er, som tidligere nævnt, anvendt i en række danske automationsprojekter. Herhjemme er Xcelgo A/S i Ry på forkant med denne udvikling.
Kontakt gerne Lars Bek Jensen for yderligere information: lbj@langebaek.com / +45 2120 0666
Langebæk Logistik A/S Gydevang 24 DK-3450 Allerød CVR 16583847 Telefon +45 44 95 55 55 info@langebaek.com